
Clairvoyant Sol Quito
Et foredrag om Clairvoyance og intuition
Forleden havde jeg fornøjelsen af at være inviteret ud til en forening for at holde foredrag om clairvoyance – og om noget, jeg virkelig brænder for at formidle: at vi alle sammen allerede bruger vores intuition, bevidst eller ubevidst.
Det blev en helt særlig dag.
Mine foredrag er aldrig ens.
De formes af rummet, af menneskene, af energien og af den nysgerrighed, der opstår i øjeblikket. –Og denne dag var der noget helt særligt i luften. Damerne var afventende, interesserede og modige i deres måde at være med på. Spændende damer.
Jeg elsker, når mennesker er nysgerrige. Ikke bare på det spirituelle – men på sig selv. For det er dér, det hele begynder. Vi bruger det allerede – vi har bare glemt at stole på det. Noget af det vigtigste, jeg deler, når jeg holder foredrag, er, at intuition ikke er noget “få udvalgte” har. Det er ikke mystisk på den måde, vi ofte gør det til. Det er en naturlig del af os alle.
– Det er den stille stemme.
– Den kropslige fornemmelse.
– Den lille hvisken, der nogle gange bliver overdøvet af støj, tanker og gamle mønstre. Og ofte ved vi godt, når vi ikke har lyttet.
Jeg har selv stået der mange gange i livet – hvor jeg har vidst… men ikke handlet. Hvor jeg har overhørt mig selv. Og jeg har også mærket konsekvenserne af det.
På godt og ondt har det været en del af min rejse. Men det er netop derfor, jeg kan stå og dele det i dag – ikke som teori, men som levet erfaring. –Og sikke en rejse jeg har været på. Hvor jeg har rejst rundt i verden , boet i udlandet. Bygget forskellige forretninger. Været stewardesse. Sunget danset og været model.
Fra ingeniørverden til energier – og plads til begge dele
En af de historier, der altid får et smil frem – både hos mig og dem, der lytter – er fortællingen om dengang, jeg var en del af en tidligere svigerfamilie… bestående udelukkende af ingeniører.
En verden af tal.
– Linjer.
– Logik.
– Fakta
Og så kom jeg.
– Med mine oplevelser.
– Min åbenhed.
– Min spiritualitet.
– Mit “jeg mærker energier”.
Det kunne have været et sammenstød af verdener. Men det blev det ikke.

Et foredrag om Clairvoyance og intuition
Tværtimod.
Jeg oplevede noget, jeg stadig er dybt taknemmelig for: at blive mødt med respekt. At blive accepteret som den, jeg var. Ikke forstået i alle detaljer, men anerkendt. Særligt relationen til min daværende og nu desværre afdøde svigerfar står klart i mig. En meget respekteret mand, tidligere direktør i COWI, med stor viden og en stærk faglig tyngde. Og alligevel opstod der et smukt og ægte bånd mellem os.
To meget forskellige verdener – og alligevel plads til begge.
Det minder mig om noget vigtigt:
– Vi behøver ikke være ens for at mødes.
– Vi skal bare være åbne nok til at lytte.
Aha-øjeblikke og modet til at mærke efter. Det var en fornøjelse at se hvordan damerne, begyndte at dele oplevelser fra eget liv. Det er det et foredrag også kan, åbne op for spørgsmål og få svar. Under foredraget lavede vi forskellige øvelser. Så bedre forstå. Små, enkle måder at mærke sig selv på. At lytte indad. At registrere det, der allerede er der.
Og det var her, magien virkelig opstod.
– Jeg så det i deres øjne. Og de blev så begejstrede.
– I deres smil.
– I deres overraskelse.
Og sikke en summen der gik i gang , da alle fortalte til hinanden om hvad de følte.
De små “aha”-øjeblikke, hvor noget falder på plads.
– Når man opdager, at man faktisk godt kan mærke.
– At man allerede ved mere, end man troede.
– At intuition ikke er langt væk – men lige her.
– Det er de øjeblikke, jeg elsker allermest.
– At give plads til det, vi allerede er.
For mig handler det ikke om at overbevise nogen. Ikke om at få nogen til at tro på noget bestemt. Det handler om at åbne et rum. Et rum, hvor mennesker får lov til selv at tænke. Selv at mærke. Selv at opleve. Og det var det de gjorde til foredraget.
Sikke en dejlig dag sammen med 60 kvinder til mit foredrag
Clairvoyance og intuition
Udtalelse fra en af deltagerne:
Kære Sol
Tak for en meget spændende dag sammen med dig. Du er meget inspirerende og levende og jeg er sikker på damerne er enige med mig.
Kh B
Reflektion:
Når jeg ser tilbage på dagen, sidder jeg tilbage med en dyb taknemmelighed.
– For invitationen.
– For tilliden.
– For nysgerrigheden i rummet.
Og måske vigtigst af alt – for de øjeblikke, hvor mennesker mærker sig selv lidt tydeligere. Tak for en fantastisk modtagelse til Foredraget Min passion er at dele ud af min erfaring.
Hvis der er én ting, jeg håber, du tager med herfra, så er det dette:
– Du har allerede din intuition.
– Du behøver ikke lede efter den.
– Du skal blot begynde at lytte.
Og måske spørge dig selv – helt ærligt:
Hvornår vidste jeg egentlig godt… hvad der var rigtigt for mig?
