Clairvoyance

Clairvoyant Sol Quito

Følg mig her eller skriv til mig

Om clairvoyant Sol Quito

Min kære oldemor var Albularyo eller Babaylan, som man på Filippinerne kalder en synsk medicinkvinde. Derfor føles det helt naturligt for mig at arbejde med de evner, jeg har fået. De er en del af mig, ligesom de var en del af hende.

Fra barnsben har jeg altid haft en stærk fornemmelse af noget større – en dyb forbindelse til det åndelige og synske. Men dengang vidste jeg ikke, hvad det var, jeg oplevede. Jeg kunne mærke og se ting, som andre ikke forstod, og ofte blev jeg gjort forkert i det, jeg følte og sagde. Der var ingen omkring mig, som kunne bekræfte det, jeg oplevede, så jeg følte mig alene og misforstået. Jeg blev ikke set for den, jeg var, og blev ofte mødt med kommentaren: “Du er så opmærksom, du lægger mærke til alt.”

Som halvt filippiner og halvt dansk var det også en stor omvæltning for både mig og min fars familie at have en pige som mig, der ikke kunne snydes, og som så mere, end hvad der umiddelbart var synligt. Det var en udfordring at finde min plads i begge kulturer.

I dag, når jeg ser tilbage på min rejse og alt det, jeg har været igennem (som du vil kunne læse mere om her på siden), giver det hele pludselig mening. Jeg har oplevet mange op- og nedture, og det har føltes som om, jeg har levet flere liv i ét. Men det har alt sammen været med til at forme mig til den, jeg er i dag.

Jeg er taknemmelig for, at jeg altid har turdet følge min intuition og gå efter det, mit hjerte fortalte mig. Selvom jeg nogle gange har ignoreret den indre stemme, har det været en del af den spændende rejse, der har ledt mig til, hvor jeg er nu.

Jeg har altid vidst, at der er mere mellem himmel og jord. Fra en tidlig alder vidste jeg, at jeg var her for at hjælpe mennesker med at finde klarhed og vejledning i deres liv. Da jeg fandt ud af, at mine evner faktisk var nedarvet – at min filippinske oldemor var landsbyens medicindoktor med åndelige og healende kræfter – gav alt pludselig endnu mere mening. Det er som om, mit kald altid har været der, ventende på mig.

Nu, hvor jeg i dag hjælper mange mennesker gennem mit arbejde med clairvoyance, healing og husrensning, føler jeg en dyb taknemmelighed for den spirituelle gave, jeg har fået. Jeg er stolt over at kunne bruge den til at gøre en forskel for andre.

Om clairvoyant Sol Quito

Om clairvoyant Sol Quito

Se hvad jeg også laver