På Shopping Med Lene

IMG_3150

TEKST & FOTOGRAFI SOL QUITO

En ting jeg virkelig elsker når jeg rejser er, at møde nye mennesker.

Det er så spændende at tale med folk jeg møder på min vej — de har altid en historie, der er værd at lægge øre og tid til — og mit møde med Lene er bestemt ingen undtagelse.

Jeg var egentlig midt i et video shoot på En Vie Beach, da jeg ved et tilfælde falder i snak med Lene og hendes mand, Henrik. Meget lig mine overvejelser om kostume til mit shoot, har Lene gjort sig sine tanker om sin egen garderobe — og om hvad Alanya har at byde på, når det kommer til sommerkjoler.

Lene har nemlig været på shopping — og jeg har fået lov til at få et sneak peek i poserne!

IMG_3138

Vi ankommer til En Vie Beach om formiddagen, og bestiller morgenmad i skyggen under parasollen — med udsigt over havet, og en vidunderlig brise mod land.

Vi er så småt ved at få øjne og overblik over dagens shoot, da jeg hører en velkendt stemme bag mig sige “Godmorgen, Sol!”

Og minsandten om det ikke er Lene, en dejlig, smilende kvinde vi mødte her på En Vie Beach forleden. Min fotograf og jeg faldt tilfældigt i snak med hendes mand da vi scoutede stedet, og før vi så os om endte vi alle fire med at hyggesnakke i et par timer — og vi fik endda en god anbefaling til en frisør med på vejen, der ledte til endnu en fantastisk oplevelse i Alanya — men den historie får I næste gang.

IMG_3163

Nu sidder vi igen på En Vie Beach og nyder livet lidt inden arbejdet begynder. Lene og Henrik bor på En Vie Beach Hotel — lige på den anden side af strandpromenaden — så det er ingen overraskelse at vi render ind i dem her.

Men det er skønt at vi rent faktisk har tiden til at tage en kop kaffe sammen, og der går ikke længe før vi pludrer hyggeligt om vores forskellige oplevelser i byen og derhjemme.

IMG_3141

Lene og Henrik er kommet i Tyrkiet i mange år, og har mange gode historier — både sjove oplevelser og gode anbefalinger til restauranter, butikker og hoteller — men også historien om hvordan de to genfandt hinanden og kærligheden i en voksen alder, efter faktisk at have været barndomskærester mange mange somre forinden.

Derhjemme arbejder Lene som advokatsekretær for Krifa i Århus, hvor hun nyder at pusle om barnebarnet — og hun elsker at strikke til ham.

IMG_3151

Og når Lene taler om ting hun elsker kan hun ikke lade være med at sende et kærligt, sigende blik til Henrik.

“Livet er kun til låns” smiler Lene.

Henrik og jeg nyder virkelig hinandens selskab. Vi gør de ting sammen, der gør os glade og gør os i stand til at nyde livet.”

Lene elsker farver på tilværelsen, og derfor har hun været ude at shoppe lidt i Alanya. I Danmark shopper hun gerne online, hos blandt andre Zizzi, Hos Jytte og Plus—Q men i dag har hun fundet en række fantastiske guldklumper hos She på Alanyas hovedgade.

Lene fortæller levende om hendes gode oplevelse hos She — og, ikke mindst, om de mange vidunderlige kjoler hun har købt — så jeg kan selvfølgelig ikke nære mig for at spørge hende om jeg ikke må se dem.

She i Alanyas hovedgade forhandler tøj til piger og kvinder i str. 38-56, og de har et formidabelt udvalg af modetøj, lige fra det fashionable til det mere casual.

Jeg bliver inviteret med på Lene og Henriks hotelværelse for at se de nye kjoler på Lene, så jeg låner min fotografs kamera med. Så kan Lene også selv se om kjolerne sidder som de skal.

Henrik og min fotograf bliver siddende og drikker kaffen færdig — de er i fuld færd med at vende verdenssituationen og ser ikke ud til at kede sig i vores fravær.

Værelset er dejligt lyst med udsigt til stranden fra deres altan, så jeg får selvfølgelig Lene til at vise mig kjolerne derude i det gode vejr.

IMG_3171

Og det er nogle helt igennem fantastiske kjoler Lene har købt. Den ene er en meget unik og trendy hverdagskjole i grå, med print og fine dekorative detaljer.

Kjole nummer to er en ægte luftig og lys sommerkjole, med friske farver og smukke langbenede fugle, der fremhæver Lenes flotte kulør.

Den næstsidste af Lenes fire kjolekøb er udformet i et stilet sort design med iøjenfaldende lyse cirkelmotiver. I sin elegante enkelthed, kan den sagtens anvendes til både arbejdet og til gallamiddagen.

Lenes fjerde og sidste kjole fra dagens shoppingtur er en yndig lys sag med flotte kantbånd og flæser. Designet er syet op i et blødt og let materiale, der gør den behagelig og åndbar at have på om sommeren — særligt i Alanyas badende hede.

Vi hygger os gevaldigt med at fotografere Lene i alle hendes nye kjoler — og hun er fotogen foran kameraet, så vi får hurtigt nogle gode skud.

Så tusind tak kæreste Lene , at du turde sammen at stå model for mig. Og vise dit fine tøj indkøb i Alanya.

Tak for at du kan vise at man man ikke behøver “kun” at være en str 38 for at være model. Men der også er lækre større str og smilende modeller som dig.

Det gør mig lykkelig, at mennesker som Lene tager sig tiden til at fortælle om dem selv — og til at dele ting de holder af, med mig — og jeg er glad for at vores veje krydsede hinanden netop her, i solens hjemby, Alanya.

IMG_3146

// EN VIE BEACH

enviebeach.com

// ZIZZI

zizzi.dk

// HOS JYTTE

www.hosjytte.dk

// PLUS—Q

plus-q.dk

// ALT OM ALANYA

www.altomalanya.dk/bizz/bayside-ranch-a-perfect-canvas-for-interior-designer-2016/

5540B58B-9A54-495C-ABF1-FE5FFDA1F76E

Skønne smilende Lene

408B212E-1F3D-4103-A3AA-D161655ECD7A

 

3E9C7E46-685B-420A-B8C4-5DF5B9826DEF

Se de fine detaljer i gemacherne.

66B1BC6E-5F72-4134-8A14-0178B5ACC040

Min fine model Lene Klemmesen. Tøj fra SHE Alanya

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *