Lune Carlsen på Dolphine Hotel

EB9C430A-BF4E-4B7E-BBB7-14D12B6BA1E3

TEKST & FOTOGRAFI SOL QUITO

Som jeg nævnte i mit seneste indlæg, så er jeg taget til Alanya igen for at nyde det fantastiske klima — og de mindst lige så varme, skønne mennesker hernede.

Vi havde købt billetter til en hyggelig soirée på Dolphin Family Hotel, hvor vi fik lækker buffet og hørte musik. Det var Lune Carlsen og, der spillede op til dans, men han fik hjælp fra en lille håndfuld dygtige musikere undervejs — herunder fra sin egen datter, Stephanie.

Som altid, var det en fortryllende aften i den hemmelige have, men kvaliteten hos Dolphin — af medarbejdere, mad, underholdning, faciliteter og service — er da også den eneste ting, der aldrig ændrer sig.

For der sker altid noget nyt og spændende på Dolphin Family Hotel — også når man bare er på besøg.

IMG_2738

Da vi ankommer til Dolphin er der nærmest fuldt hus — glade smilende mennesker, der alle nyder vejret, stemningen og hinanden, er i fuld færd med hyggen hvor end jeg kigger hen.

Lars og jeg er særligt kommet for at høre Lune Carlsen — han spiller med Martin Jønsson til arrangementet — og de leverer en fantastisk præstation sammen. Carlsen har den perfekte stemme til at synge Kim Larsens klassikere, og Jønsson akkompagnerer brillant.

Men det er i lige så høj grad den lækre mad og de hyggelige samtaler, der trækker — maden på Dolphin er altid fænomenalt lækker, og denne gang er ikke spor anderledes.

IMG_2762

Der bliver spist, drukket og hygget imens den Lune underholdning fortsætter for fuld udblæsning.

Lune Carlsen er altid god for en sjov kommentar, og han er en formidabel entertainer når det kommer til at bløde stemningen op og få folk i snak og godt humør. Med det sagt, så er han først og fremmest en helvedes dygtig musiker.

Lukker man øjnene og lytter til de velkendte toner fra Kim Larsens bagkatalog, er det svært at tro på at det ikke er selveste Larsen der spiller og synger. Lune Carlsen har en helt igennem vidunderlig stemme — han må have stået lige ved siden af Kim i køen, da der blev delt sangstemmer ud.

Åbner du så øjnene igen, kan det stadig virke som om det er den ægte vare man kigger på — bare i 1990’erne, da Kim Larsen så lidt yngre ud, og stadig stod oprejst på scenen — for Carlsen gør bestemt også noget ud af showet og attituden.

IMG_2761

En vaskeægte hyldest til en af Danmarks største kulturhelte — det er netop hvad han bidrager med.

Og når vi en dag må tage afsked med den danske legende, Kim Larsen — forhåbentlig mange år fra nu — så er det en vidunderlig tanke — at Lune Carlsen stadig bærer fanen videre til alle de mennesker, der også skal have muligheden for at opleve musikken, så autentisk som kun Carlsen og Larsen selv kan levere den.

Og han får da også den helt rigtige opbakning af både Jønsson og publikum.

Endnu inden maden er fordøjet og livremmen spændt ud, kommer der i særdeleshed gang i folk på dansegulvet — og det både vandret og på højkant.

65861FB4-0F53-4E3C-AE1A-7E89FFF97B32

3C063188-7442-4CCB-B83C-2B536BDA6EB2

Hos Dolphin er der særligt mange besøgende fra Skandinavien — og blandt alle disse vel sammenrystede gæster, er der mange sjove traditioner, der mødes, deles og udfoldes — særligt på en aften som denne.

Flere gange gæstes scenen af Carlsens egen datter, Stephanie Ravn — et ungt dansk talent, kendt fra blandt andet X-Factor — og man må sige at æblet ikke falder langt fra stammen, for der er godt nok en stor stemme i den unge kvinde.

IMG_2763

Da vi tager hjemad ved midnat, har pianisten Martin Jønnson spillet non-stop siden vi ankom kl. 19.30 — det synes jeg altså virkelig også er imponerende. En oplevelse, der varmt kan anbefales!

Og er du så heldig at være på ferie i Alanya i næste uge, så har du faktisk chancen for at opleve dette formidable show.

Lune Carlsen, Martin Jønsson og Stephanie Ravn spiller nemlig igen på onsdag, d. 25. juli kl. 19.30. Det foregår i Secret Garden på Dolphin Family Hotel — det eneste der mangler er netop dit selskab.

Kommer du med ? Det bliver hyggeligt !

Hvis du vil vide mere om hvad der er værd at se i Alanya, bør du klikke ind på ALT OM ALANYA, hvor du kan finde information om spændende steder og begivenheder i byen.

De gladeste sommerhilsner fra Solen i Solen.

IMG_2743

Tyrkisk og Dansk med et splash af Norsk flag . Hyggeligt er det på Dolphin.

// DOLPHIN FAMILY HOTEL

www.dolphinfamily.dk

// ALT OM ALANYA

www.altomalanya.dk

// LUNE CARLSEN

www.lunecarlsen.dk

// MARTIN JØNSSON

www.martinjonsson.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *